Natursyn og livsfilosofi

 

Den måde, hvorpå vi anskuer liv, natur og miljø, er præget af vores kultur, opdragelse, livserfaring og personlig stillingtagen. Vi kan være tilfredse og selvfede i vores egen lille kokon - eller vi kan vælge at møde andre livsværdier og verdensanskuelser med åbent sind, nysgerrighed og interesse. Det at få genspejlet egne opfattelser kan være en berigelse, som føjer nye aspekter og flere nuancer til ens natursyn og livsfilosofi. I den forstand går dette foredrag i flere retninger til kant - uden dog på nogen måde at ville bortdømme nogens personlige overbevisning end sige sunde fornuft.

De nordamerikanske indianere så livet som en udvikling gennem fem cirkler. Man fødes i den inderste og har, hvis man formår, mulighed for at opleve universelt fællesskab i den sidste og yderste livscirkel. Vort hjemlige bronzealderfolk satte lighedstegn mellem menneskets og hele naturens frugtbarhed med solen som guddom og kraftkilde. Fælles for de fleste oprindelige folk er dyrkelse af shamanisme - med kultisk kontakt til forfædre, dyresjæle og åndeverden.

Teosofien taler om en evolution med både åndeligt og fysisk aspekt. Mineraler, planter, dyr og mennesker er i princippet på samme udviklingsvej, men befinder sig pt. på hvert sit udviklingstrin. Naturens indre liv er befolket af devaer og landskabsengle, der understøtter vækst og udvikling baseret på livskraft af æterisk energi. I forlængelse heraf giver antroposofien konkrete bud på, hvordan mennesket kan udnytte og samarbejde med naturens iboende kræfter og væsner.

Den naturvidenskabelige evolutionsteori søges fortsat underbygget ved forskning i genetik og afstamning. Den angribes frontalt (især i USA) af kreationister, der mener at Gud den almægtige skabte Verden fuldendt. Tanken om intelligent design slår til lyd for, at evolutionen styres af en form for højere bevidsthed.

Anerkendte forskere udfordrer klassiske naturlove ved at introducere begreber såsom "indfoldet orden" og "morfisk resonans".

Sandhedsværdien af de forskellige opfattelser kan være berigende at sætte til diskussion. Fordomsfrit anskuet kan en række af dem måske bidrage til dybere overvejelser om menneskets eksistensvilkår - og mane til eftertanke om de måder, vi kan vælge at anskue og udmønte vort liv og forhold til (om)verden.

Oplæg og foredrag

Hvor et foredrag kan ses som en forholdsvis helstøbt gennemgang af et emne, har et oplæg mere karakter af en præsentation, som kan inspirere deltagerne til egne, fortsatte studier og videre arbejde.

Form og indhold aftales nærmere for hvert enkelt arrangement - tilpasset aktuelle ønsker, rammer og målgruppe. Emnerne kan eksempelvis være

  • Krop, sansning, leg og læring
  • Uderum og naturaktiviteter
  • Økologi og bæredygtig udvikling
  • Fra naturoplevelse til naturterapi
  • Natur og naturfænomener i pædagogisk praksis
  • Mellem friluftsliv og miljøaktivisme
  • Natursyn og livsfilosofi

Som eksempel skal de tre sidst nævnte punker uddybes nærmere:

Natur og naturfænomener i pædagogisk praksis

 

I både vuggestue, børnehave og SFO er det et krav at beskæftige sig med "natur og naturfænomener" som led i arbejdet med pædagogiske læreplaner. Dette foredrag giver inspiration hertil. Der præsenteres både forskningsbaseret viden og praktiske erfaringer med idéer og eksempler til mulige naturprojekter og -aktiviteter. Indholdet kan vægtes ud fra, hvad der ønskes.

For personalegrupper i daginstitutioner kan det være en fordel, hvis foredraget gives karakter af et oplæg, som efterfølges af en eller flere workshops (se menúlinjen).

 

Ved forældrearrangementer kan hovedvægten lægges på holdninger til naturpædagogik, dannelsesmål og læringsresultater. Herunder de samspil og naturoplevelser, som vi voksne byder børn i daginstitution og hjemme. Ved et sådant arrangement kan det være en idé at afslutte med et fornøjeligt fortælledrama (se menúlinjen).

 

På konferencer o. lign. kan det være hensigtsmæssigt at koncentrere foredraget om et udvalgt emne eller problemstilling, som ønskes uddybet eller sat til debat.

 

Ved procesorienterede forløb, hvor målet er at deltagerne efterfølgende skal udvikle en fælles vision, formulere forslag til læreplan eller tilrettelægge et konkret projekt, kan et oplæg/foredrag lægge op til den efterfølgende arbejdsproces. Deltagerne kan hjælpes i gang og guides gennem de faser og processer, som gør det muligt at nå i mål.

Mellem friluftsliv og miljøaktivisme

 

Historien om natur- og miljøbevægelsens udvikling de sidste 100 år er både fornøjelig, interessant og tankevækkende. Det siges, at hvis vi ikke ved, hvor vi kommer fra, er det svært at afgøre, hvor vi vil hen - såvel personligt som samfundsmæssigt. Derfor dette foredrag, som bygger på både historisk kildemateriale og egne oplevelser:

 

Mine bedsteforældre er i 1920'erne og 30'erne pionerer inden for friluftsliv, og efterlader sig finurlige fotoalbums, scrapbøger og notater . Mine forældre viderefører interessen for friluftsliv ved at deltage i folkelige bevægelser såsom DUI og Dansk Vandrelaug.

 

Som barn i 1960'erne bliver jeg aktiv i Natur og Ungdom og møder der andre naturnørder. I 1970'erne får miljøbevægelsen vind i sejlene, og der opstår et mylder af initiativer. Selv træder jeg i karakter ved at aktionere for et renere miljø. Det sker sammen med jævnaldrende i græsrodsgruppen Naturaktivisterne.

 

I 1980'erne bliver miljøbevægelsen mere stueren. Jeg får mulighed for at være med i den forsøgsordning, der baner vej for den særlige danske naturvejlederordning.

 

I 1990'erne stiger opmærksomheden på nødvendigheden af en bæredygtig samfundsudvikling, "Agenda 21", en ny dagsorden for det 2100'ende århundrede. For mig bliver indgangen aktiviteter i en lokal Brundtlandgruppe; senere får jeg direkte job som miljøvejleder (Grøn Guide) for foreningslivet. Det er en tid, som fostrer mange visioner og initiativer omkring økologi, miljøbevidsthed og handlekompetence.

 

2000'erne byder på et politisk forsøg på at degradere den danske miljøbevægelse under dække af slogans såsom "vi behøve ikke eksperter og smagsdommere" og "mest miljø for pengene". Klimafornægtere melder sig frejdigt på banen, og natur- og miljøvejledning søges drejet i retning af noget, der handler om den enkeltes ansvar for egen sundhed, motion og naturfitness.

Velfærd og økonomi erobrer den offentlige dagsorden. Visionen om et bæredygtigt samfund baseres på en drøm om et nyt væksteventyr drevet af grøn teknologi og innovation. I krogene pipper minoriteter om biodiversitet, økologi, dyreetik, kemi i hverdagen, grundvand og havmiljø. Hvad der vil vokse frem og blive til noget de næste 10 år beror på dine og mine valg i dag!