Ræsnæs-retreat og naturterapi

for 1-2 personer i egen hytte på Røsnæs


Hvis du har lyst til nogle dage i naturen med tid til dig selv og lejlighed til narturterapi, skal du være velkommen i min bjælkehytte på Røsnæs (se fotogalleri i bunden).


Du kan komme alene eller tage en ven eller partner med. Du/I bliver for hvert døgn, I har booket, tilbudt to timers naturterapi og kan tilkøbe yderligere tid. Det kan være en egentlig terapeutisk session eller dialogisk vejledning i eget arbejde og videre proces. Du kan fordybe dig frit i naturen samtidig med, at du i trygge rammmer kan række ud efter den hjælp og inspiration, du har brug for.


Hytten og området

Hytten ligger på min naturgrund, der støder op til et fredet naturområde, som strækker sig ned til stranden på Røsnæs sydkyst. Fra Nostrup, som området hedder, kan man vandre Røsnæs rundt af afmærkede vandrestier 25 km. Alene i nærområdet findes der dog mange fine spots og stier. På boghylden i hytten finder du foldere og bøger med beskrivelser af Røsnæs - foruden bøger om naturterapi og naturfilosofi. Bjælkehytten er bygget i 2016 af lokalt tømmer, 15 m2 stor foruden en SØ-vendt terrasse på 5 m2 ud til en lille gårdhave med højbede og syrener. Om du ønsker det, kan der over terrassen udspændes et lille sejl mod sol og lettere regn. Af hensyn til allergikere er husdyr desværre ikke velkomne i hytten.

   

Fra hyttens vindue er der udsigt over Røsnæs og Kalundborg Fjord. Hytten indeholder brændeovn, spisebord, stole, sengebord, boghylde, nedtagelig hængekøje, to yogamåtter, dobbeltseng, ekstra madras under sengen samt tekøkken med køleskab, kogeplade, elkedel, brødrister og køkkengrej. Med forlængerledning kan kogepladsen tages med udenfor på terrassen, som et lille udekøkken. Til brug ved afspænding, massage og healing henter jeg en massagebriks frem eller tager liggeunderlag, tæpper og lammeskind med på vores tur.

 

Opholdet baserer sig på selvforplejning, ligesom hytten skal efterlades rengjort ved afrejse. Der er adgang til fælles muldtoilet og udendørs vandpost. Vil du have et brusebad sker det i nabohytten (min). I sommerhalvåret er der på standen adgang til badebro og ved Røsnæs Havn er der faciliteter til badning og sauna året rundt.


Naturterapi og -aktiviteter

Naturterapi og aktiviteter tilpasses dig/jer. Vi aftaler i store træk indholdet på forhånd pr. mail eller telefon - og planlægger endeligt sammen, når I er ankommet. Det kan eksempelvis være, at du/I ønsker


  • indføring i natur og landskab
  • stillevandring og naturoplevelse
  • afspænding, mindfulness, meditation, massage, healing
  • åndedræt, krop og bevægelse
  • kreative-kunstneriske processer og udtryksformer
  • sansing, symbolik, selvoplevelse og imagination
  • parforhold og selvudvikiling
  • terapeutiske samtale - på terrassen, omkring bål eller ude i landskabet
  • supervision og rådgivning i forhold til din egen praksis
  • eksistentiel og spirituel vejledning

 

Priser         

Én person, første døgn: kr. 1.500, følgende døgn 1.200

To personer, første døgn: 2.000, følgende døgn 1.500

Prisen dækker leje af hytten incl. el og brænde samt én naturterapi/aktivet pr. døgn af op til to times varighed. Mere tid og længere sessioner kan tilkøbes for kr. 600 i timer.

Nærmere information og booking: Thomas Lasse Edlev, telefon: 2425 3087, e-mail: Lasse@edlev.info

 


Anmeldelser af besøgende

Trine Laurine Kassebeer:  Mine varmeste anbefalinger både til Røsnæs, den lille hytte og til Thomas Lasse Edlev: Et ”Kinderæg” for krop og sind. Min veninde Linda og jeg trængte til at får ro på sjælen, og have lidt tid med hinanden. Jeg kontaktede Thomas og spurgte om det var muligt at få et par dag i hans hytte. Jeg må sige at det var en rigtig god beslutning. Røsnæs er et helt unikt sted, med en fantastisk natur, som gør noget ved de mennesker der giver sig tid, til at mærke energien i det fantaktiske og afvekslende landskab For mig er det altid en nøgle til sjælen at komme der. Den lille smukke bjælkehytte, har alt hvad man har brug for til at finde ro. Brændeovn, et lille køkken, dobbeltseng og løse ekstra madrasser. Der er også den skønneste hængekøje midt i rummet, hvorfra man kan ligge og lade sig vugge, med udsyn til naturen. Alt ånder fred, fra det tidspunkt man træder ind. Thomas er et dejligt, varmt og tryghedsskabende menneske, og derudover er han en dygtig terapeut, som jeg til enhver tid vil anbefale. Så uanset om du bare trænger til at komme lidt væk, har brug for at gå i dybden med dig selv, eller vil forkæle dig selv, så er et besøg i den lille hytte hos Thomas på Røsnæs, et herligt kærligt sted at være. Mine bedste anbefalinger <3

 

Allan og Nina Kenney: Vi tilbragte to døgn i den skønne lille hytte hos Thomas på Røsnæs. Hytten fungerer rigtigt fint – med sin smagsfulde og enkle indretning, magiske udsigt over mark og havet, og dejlige energi. Røsnæs byder på smukke naturoplevelser, i et fredfyldt og kuperet landskab, som ligger lige uden for døren. Ud over selve opholdet i hytten, valgte vi under opholdet at få sparring af Thomas på nogle projekter omkring naturterapi, som vi er personligt optaget af. Thomas tilbyder stort nærvær, et væld af viden og menneskelig indføling, som er ud over det sædvanlige. Vi to fra Røsnæs opløftet på alle niveauer. Vi kan kun give opholdet og Thomas vores varmeste anbefalinger. Vi kommer helt sikkert tilbage!

Bettina Suzanne Fürstenberg: Jeg var en uge på retreat med min veninde i Thomas’ skønne hytte i de dejligste naturomgivelser, hvor det var skønt både at gå ture, meditere og bade. Thomas ro, nærvær og stille tilstedeværelse gav god opbakning til vores indre processer og skabte plads til lige det, der dukkede op. Med respektfulhed og indføling var han der og trak sig, når der var behov for det. Vi havde nogle meget givende naturterapisessioner; startede med at ligge på lammeskind, kigge op i himmelen på en mark højt oppe, hvor vi både kunne høre havet, vinden og fuglene. Vi startede med guidede meditationer, som bragte ro, tilstedeværelse og øget opmærksomhed. Det var en fantastisk måde at starte vores retreat på. Senere havde vi naturterapisessioner, der både involverede mindful kontakt til naturen, spejlinger af naturen, det feminine og vi malede desuden vores egen æske, som vi fyldte med skatte fra naturen. Det var så skønt at det var svært at stoppe. For mig personligt gav opholdet utrolig meget, det mindskede mine smerter, jeg fik mere energi, sov bedre om natten og tog derfra med en lethed i krop og sjæl, som jeg ikke havde haft længe. Jeg kom med en masse hovedpine, tyngde, ondt i kroppen og hold i ryggen, og tog derfra med mere energi, blød og let krop og mere klarhed i hovedet. Hvilken gave, altså! Kan varmt anbefale både at bo i Thomas hyggelige hytte, nyde den særlige have, alt med fine detaljer. At modtage naturterapisessioner giver lige dét ekstra input og inspiration. Og du kan få det lige som du har brug for ... der er plads til det

 

Susanne Thygesen Sletting: Med Thomas og naturen som guide, fik jeg taget hul på noget vigtigt og jeg fik plantet noget særligt. Jeg fik gjort nogle mål og formål klart for mig selv. Jeg fandt tilbage til min egen autenticitet, meningen med det jeg skulle lige nu og tændt mit lys igen. På en enkelt vandring og tid alene i den skønneste bjælkehytte, opnåede jeg lige præcis at lande al dette. Ikke at jeg ikke kunne have brugt flere dage, men jeg fik gang i processen under Thomas’ kyndige vejledning og det var det, der skulle til her og nu. Thomas er skarp og god til at holde rammen og det afgrænsede emne som er aftalt. Jeg kan på det varmeste anbefale Thomas - en inspirerende, tillidsvækkende og vedkommende samtalepartner.

 

Tanja Martinez Vazquez: Min kæreste og jeg på Røsnæs i to døgn. Vi boede i Thomas’ hytte - en virkelig skøn base med en enkel og æstetisk lækker indretning. Stedet emmer af Thomas’ kærlighed til naturen og alt levende. Bare det at træde ind på området får nervesystemet til at falde til ro. En del af opholdet i de to døgn inkluderede to sessioner med Thomas og dem havde vi brug for, da vi var et svært sted med hinanden. Thomas holdt et kærligt, nærværende rum, hvor vi frit kunne gå på opdagelse i det svære i mellem os i dyb tillid til at processen blev holdt med kærlighed, dyb respekt og ydmyghed for os begge. Thomas skabte et ligeværdigt rum, hvor han med sin unikke indfølingsevne skabte en virkelig fin balance mellem os i forhold til at tale og lytte. Han skabte et stærkt rum, hvor vi begge følte os set, hørt og forstået af den anden. Ind imellem sessionerne blev vi inviteret til at lave små opgaver i naturen både med hinanden og hver for sig. Tilbage hos Thomas pakket ind i tæpper og skind på terrassen med varm dejlig the og det lækreste hjemmebagte brød, holdt han rummet for os, så vi kunne dele med hinanden. Vi tog fra Røsnæs med en fornyet og fordybet forbindelse til hinanden. Så hvis du og din partner har brug for at gå dybt med hinanden, kan vi på det varmeste anbefale at tage et ophold hos Thomas. Mik og Tanja.

 

Henriette Bjerre Tybjerg:  Overnatning 2 dage ved bjælkehytten på Røsnæs Med stor spænding ankom jeg til Thomass vidunderlige sted på Røsnæs. Jeg har hørt hans podcast, læst hans bog med naturterapi og hørt om ham, men det var med en vis spænding af jeg begav mig alene af sted. Mit ønske var at være alene, at fordybe mig i mig selv, samtidig med at jeg kom i naturterapien med Thomas. Jeg kan på det varmeste anbefale et ophold og som minimum 2 overnatninger i bjælkehytten. Efter en indledende samtale, blev jeg guidede og inspireret til øvelser med en kropslig tilgang, som er dér hvor jeg nemmest kommer i kontakt med mig selv. Jeg følte mig tryg hele vejen igennem, tempoet var lige som det skulle være, og da de 2 timer var gået, følte jeg, at jeg havde været på en fantastisk rejse, som allerede var på vej til at blive integreret. Naturen på Røsnæs og Thomass valg af steder passede så godt til min proces. Terapien blev yderlig forstærket at en øvelse/tegne opgave, jeg skulle lave til dagen efter…. skal og skal. Jeg skulle ikke noget, men hele tiden være tro mod der, hvor jeg er. Thomas er god til at møde mennesker med tilpas udfordring og med masser af nærvær. Jeg vender helt sikker tilbage! Henriette Bjerre Tybjerg, Psykomotorisk terapeut, mindfulness instruktør og ID Lifecoach.